Om Eventyrlige frikvarter

Det hele startede med Corona der lukkede landet ned første gang i marts 2020. Pludselig skulle børn og voksne til at arbejde hjemmefra. De forældre der kunne, skulle arbejde hjemmefra og børn skulle fjernundervises derhjemme.

Det var mildest talt en anstrengt situation. Ingen havde prøvet det før, og alle måtte prøve sig frem.

Hver dag hørte vi om familier der var ved at gå op i limningen.

Min kone og jeg har voksne børn. Jeg arbejder altid hjemmefra, men min kone, der er lærer, skulle forsøge at holde styr på 26 elever på en lille skærm. Det var udfordrende, kan man vist roligt sige.

Jeg tænkte at jeg gerne ville hjælpe på en eller anden måde – men hvordan?

Jeg tænkte tilbage på min egen skoletid, og på hvad der var det bedste ved at gå i skole. Svaret lod ikke vente på sig – det var frikvartererne! 😉

Da jeg elsker at skrive, og i forvejen indlæser lydbøger, havde jeg grejet, og lysten, til at skrive små historier for børn, og udgive dem som podcast. På den måde kunne børnene få et frikvarter, og tænke på noget helt andet så længe historien varede.

Den første historie udkom d. 1. april 2020, og jeg var meget spændt på om der i det hele taget var nogen der gad lytte.

Lad os bare sige, at det var der. Der bliver lyttet til historierne mere end 800 gange hver dag!

Nu hvor Coronaen ikke længere generer, fortæller forældre og børn mig hvordan de bruger historierne under morgenmaden, som godnathistorier, på lange køreture og meget andet.

Mange børn har skrevet til mig, med sjove forslag til nye historier, og dem skriver jeg selvfølgelig hvis jeg har mulighed for det. Som regel aftaler jeg med forældrene (der oftest er dem der skriver til mig på børnenes vegne), at jeg må flette børnenes navne ind i deres historie. Jeg har fået mange sjove film retur, så jeg kan se hvordan børnene reagerer når de pludselig opdager at de er med. Det er fantastisk! 🙂

Og hvad så nu?
Coronanedlukningerne, hjemmeundervisningen og alt det andet bøvl, er heldigvis overstået. Så det oprindelige formål med Eventyrlige frikvarter, er sådan set ikke længere gyldigt. Det betyder ikke at det er slut med historierne, blot at de har fået et andet formål.

Læs og fortæl
Rigtig mange bruger mine historier som en del af et “putte-ritual” når børnene skal i seng. Det er skønt, og den havde jeg ikke lige set komme. Da jeg fandt ud af det, ærgrede det mig lidt. Forstået på den måde, at der ikke er noget der slår mor og fars udelte opmærksomhed, mens de læser godnathistorien for deres børn, og derfor ærgrede det mig at jeg blev en “erstatning” for nærværet og hyggestunden med forældrene. Men heldigvis kan jeg se, af de mange mails jeg får fra forældre, at jeg og mine historier netop ikke er en erstatning. Mange steder laver man ting sammen mens man hører historien. Nogle sidder og tegner til historierne sammen med deres forældre. Andre kryber sammen under dynen og hygger sig, og mange andre hygge-ting. Så jeg behøver ikke at være bekymret for at være en elektronisk forældreerstatning – tværtimod. Derimod kan jeg så bekymre mig over, at jeg er blevet så gammel efterhånden, at den mulighed slet ikke faldt mig ind, og når jeg er færdig med at bekymre mig om det, kan jeg glæde mig over at unge mennesker bruger medierne på måder den mere “modne” generation ikke havde overvejet.